19/10/2026 0 Kommentarer
"Kvantecomputeren" - Offentlige foredrag i Naturvidenskab
"Kvantecomputeren" - Offentlige foredrag i Naturvidenskab

Er du nysgerrig på kvantefysikkens mystiske verden? Og har du lyst til at blive klogere på de mest paradoksale kvantefænomener og på, hvordan kvantecomputere virker? Så kom til et spændende livestream-foredrag i Engum Kirkes konfirmandstue i morgen, tirsdag den 20. oktober, kl. 19:00.
Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er forunderlig og meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag. Atomare partikler findes tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.
Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.
Både i Danmark og internationalt er der siden 1990’erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere, som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. Denne aften bliver du klogere på, hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de kan bruges til, når de bliver fuldt funktionsdygtige.
Foredraget er ved fysiker Klaus Mølmer.
Kommentarer